tirsdag den 27. april 2010

Træ i vandkanten ved solnedgang


Foto taget i nærheden af Bogense for 2 dage siden

Selvom man er omgivet af familie og venner i den svære tid, så illustrerer dette foto lidt af den følelse som sidder i kroppen.
Her er noget man skal gennemgå alene, de andre skal ikke med ( heldigvis for dem ;-)'
Men jeg har nu besluttet at hver dag skal være god, koste hvad det vil.
Min helt vildt gode internetveninde Barbara har foreslået en Mosaiktur till Ravello,og hvis jeg på nogen måde kan, så vil jeg med.
Om jeg så skal kørtes rundt i kørestol, det bliver jo godt nok slæb for de to , min gemal og Barbara, men så må de deles og knokle :-)

Jeg skal også en tur til Paris i juni, jo jo jeg har travlt, lad os nu se hvor meget jeg når, mens jeg kan
Tak for alle jeres kommentarer
Posted by Picasa

5 kommentarer:

Tine sagde ...

Kære Inge, Godt at høre, du bevarer noget gejst og glæde, selvom det er en svær tid for jer. Smukt billede fra Bogense!

Yvonne sagde ...

Søde Inge - jeg er sikker på du når det hele og mere til. Du lyder ikke som en der giver op - bare lige sådan. Jeg håber, at du snyder lægerne og får mange mange flere måneder. Når tiden kommer, så ved du det sikkert, men den kommer ikke endnu. Du har kampgejst, kæmp imod - det skal nok gå.
Knus Y

Mitt lille hjørne sagde ...

Kjære Inge!Det er bare så flott at du vil prøve å bevare noe av det gode i ditt liv.Flott at du vil reise og det må du og det går sikkert bra.Nydelig sted ser jeg.
Håper du får mer tid enn legene sier..jeg beundrer måten du ser ut til å takle denne kampem på.Klem Berit

Gudveig HN sagde ...

Så flott at du tenker på å reise til steder du ønsker å se! Det er fint at du står på, og ikke gir opp. Flott at du orker å gi livet mening, kanskje ekstra viktig når du har begrenset tid igjen. Håper legene tar feil - at du får lenger tid enn de sa! Stå på, og lykke til!

Hannekludekone sagde ...

Kære Inge
Selv om vi ikke kender hinanden, sådan fysisk, skal du vide, at jeg tænker meget på dig. Du ved jo, at jeg for ikke længe siden var igennem et svært forløb som pårørende. Det er rigtigt, det du gør, du skal gøre de ting, du magter og har lyst til. Så kan der godt komme dage, hvor du ikke kan, men det kan blive bedre igen. Du skal gøre små og store ting, som du magter, og du skal lade dine pårørende være med - tro mig, jeg ved, hvad det betyder for alle involverede! Und dig selv den hvile, der skal til indimellem, og lad dine pårørende vise dig kærlighed og samhørighed.
Det er et utroligt smukt billede fra Bogense. Nyd alt det smukke, jeg tror på, at det kan give dig nogle værdier, der måske kan hjælpe dig til at "snyde" lægernes forudsigelser.
Kærlig hilsen, Hannekludekone