tirsdag den 24. november 2009

Et smut til byen

 
I dag vil jeg et smut til byen. Det er julegavetid og det må være tiden at få dem købt.
I lørdags var jeg i Fields og gik en tur igennem. Der var masser af ting men ingenting fristede.
Hvorfor mon? Sådan var det ikke førhen, da var der masser af ting jeg gerne ville købe, men der var måske andre i familien der skulle have før mig.
Nu gider jeg næsten ikke gå på indkøb, synes det er besværligt og alting ligner hinanden og hvad skal jeg med alt det ?
Det var altså lidt sjovere da man sparede sammen til noget man virkelig ønskede sig, jeg mindes endnu den første opvaskemaskine, den hed Melissa,det var en bordmodel med glasrude, den kostede kr.1685 i den lokale Brugs.
I starten sad jeg og kiggede ind i glaslågen og frydede mig over den, jeg var virkelig glad.
I dag køber jeg det jeg vil have når det passer mig, det er ikke nær så sjovt.
Nå men jeg kører nu, måske har de noget der frister mig i Odense :-)
Posted by Picasa

søndag den 22. november 2009

Nyt kursus


Sy et flot blomsterbillede 30*40 cm

Sykit kan købes



Blomster Decoupage er en god måde at få brugt de farvestrålende rester og udleve sin egen kreative energi i hyggeligt samvær med andre

Vi bruger stoppefoden og styrer selv processen let og frit

Medbring ca 0,45 cm lagenlærred( ses ikke )

ca 0,45 cm fibervat,

ca 0,45 cm stof til top (ses lidt)

Vlisofix

Alle mulige rester(til mosaikken) og nye stoffer gerne mættede batikstoffer til blomster,blade,stængler m m

Tråd i mange farver også gerne metaltråd + alm. sort tråd

Jeg medbringer Organza.

Symaskine (renset og smurt)

Sygrej incl limstift

Stoppefod

Ny ide

 
også fundet på Nettet.
Nu skal jeg nok holde op :-)
Posted by Picasa

Nyt tørklæde

 
Modellen fundet på Nettet, men jeg tør nok ikke gå med det
Posted by Picasa

fredag den 20. november 2009

FUN GOLF på Øverste dæk I

I morgen skal vi til 7 års fødselsdag og vi skal køre til Fields og til noget der hedder sådan: FUN GOLF på Øverste dæk I
Så jeg må se at hente det frem jeg lærte da jeg i sin tid spillede Golf i Odense Eventyrgolf, ikke at jeg udrettede store ting nærmest tværtimod, jeg blev altid så træt af at gå og gå og gå, så var det noget andet da vi på en ferierejse til Florida skulle spille golf med guiderne, der skulle man køre rundt, det passede mig fint og jeg spillede næsten godt, fordi jeg ikke skulle bruge alle kræfterne på at drive hele kadaveret frem :-)
Vi glæder os til en Københavnertur i morgen

lørdag den 14. november 2009

Ser det ikke meget godt ud?

 
Vi havde gæster i aftes, ser det ikke meget godt ud ?
Menuen var god gammeldags suppe med boller og oksekød med sur/sød peberrodssovs og til slut kaffe med vandbakkelser
Det smagte rigtig godt og i dag er jeg træt, har nok spist for meget :-)
Posted by Picasa

fredag den 13. november 2009

Fredag den trettende Overtro ?


Jeg fandt en mariehøne i dag, mon det hjælper at sende den op til Vorherre og be" om godt vejr ?
Jeg skal til en reception i Odense i dag, men tør jeg ?
Det ER FREDAG DEN 13 NOVEMBER.
Er jeg overtroisk, ja mon ikke, er du??

tirsdag den 10. november 2009

Mere genbrug

 
Posted by Picasa

søndag den 8. november 2009

Omsorgssvigt

 
Denne meddelelse stod på tastaturet og lå på skrivebordet på computeren, det var en venlig hilsen fra barnebarnet, som jeg har forkælet med vandbakkelser siden han blev vænnet fra sutteflasken :-)
Det er åbenbart ikke gået op for ham at de skal bestilles, og helt specielt når jeg har været langtur hele dagen.
Jeg vil bage en portion i morgen, for det er da hyggeligt og jeg elsker den slags ordspil
Posted by Picasa

lørdag den 7. november 2009

100 gram og livsnyder


100 gram, det er hvad jeg har tabt den sidste måned !
Jeg havde ellers regnet ud hvornår der ikke var mere af mig, når jeg tabte 1 kilo om ugen, men de tider er åbenbart ovre.
Mon jeg har nået min idealvægt og så stopper det helt automatisk ?
Jeg bliver aldrig den lille fikse sylfide, jeg havde drømt om ;-)
Nu drikker jeg min lørdagskaffe med et godt stykke kage til med god samvittighed.
Jeg er og bliver LIVSNYDER

fredag den 6. november 2009

Syrum - her eller der

 
Her er et foto af min syplads.
Jeg har forsøgt med at flytte sypladsen ind i et større rum som også er til min disposition,
men jeg kan ikke finde mig tilrette med at sidde ude midt på gulvet,
jeg vil helst krybe ind i en krog, så har jeg en mere sikker fornemmelse.
Hvis jeg kunne finde mig i et større rum og med at sidde ude midt i rummet,
så kunne jeg indrette mig med TV og bærbar og have meget mere plads til min rådighed, men nej det kan jeg ikke.
Her har jeg det hele indenfor rækkevidde og sådan skal det åbenbart være.

Altså min omstillingsparathed er lille, hedder det ikke sådan på Nydansk ?
Posted by Picasa

torsdag den 5. november 2009

Lys over landet - Lyslampe

 
 
Så er lyslampen hentet op fra kælderen, hvor den har holdt ferie siden februar måned.
Nu er det tiden at få lys over spisebordet, så mens vi drikker morgenkaffen og læser avisen får vi et lystilskud fra Phillips lyslampen, det plejer at virke ret hurtigt og den burde allerede være tændt i oktober, men da går det jo fint at køre på sommerlysreserverne, det er først når jeg kan mærke at nu er det hele mørkt og trist og energien er på lavblus, at jeg kommer i tanke om min lyslampe og så kommer den op
Posted by Picasa

onsdag den 4. november 2009

XMAS CARDS

 
 
 
 
Posted by Picasa

Nye julekort 2009

 
Nu nærmer Julen sig og jeg syr julekort.
I dag har jeg været til læge at få Hini vaccination, jeg tror nok det er det den hedder. På godt Dansk er det mod svineinfluenza, jeg er i risikogruppen fordi jeg har diabetes, fik jeg at vide.

Udenfor regner og blæser det og hundekoldt er det også, en god dag at udføre indendørs sysler,
så jeg syr videre.
God fornøjelse til jer der skal ud i det Herrens vejr, der er nu mange fordele ved at være pensionist :-)
Posted by Picasa

tirsdag den 3. november 2009

Ny taske

 
Ny taske skal der til engang imellem.
Sådan ser den ud denne gang
Posted by Picasa

mandag den 2. november 2009

Louise fra Karise

 
Så fik hun et navn og en ny kjole det er altså sjovt at lege med påklædningsdukke.
Er jeg ved at gå i barndom ?
hvis ja så er det OK for det er sjovt dette her.
Vil I lege med ?
Posted by Picasa

søndag den 1. november 2009

Påklædningsdukke

 
Her er min påklædningsdukke som jeg syede for et par år siden, jeg kom i tanke om den fordi der på en liste var et tema der hed: Hvad legede du mest med som barn ?
Og jeg legede med påklædningsdukker,jeg tegnede de vildeste rober og byttede med veninder.
desværre har jeg ikke gemt en eneste, alt er røget ud under udrensningerne, det er lidt ærgerligt.
Men så syede jeg hende her og hun er med velcro og har forskellige tøjstykker til at hænge på og skifte med.
Hun har aldrig fået et navn, hvad skal hun hedde ?
Posted by Picasa

Så er det ma"tid

 
Her er vores husdyrhold, det sidste vi har tilbage, bortset fra naboens kat der venligst aflægger besøg ved fodertid :-)
Vi føler at kattene gør vores hjem beboet, engang var det vore børn, der gjorde hjemmet beboet, nu er det kattene.
De gør det godt og grundigt, de står altid ved døren og tager imod os, de sidder på hver sin stol med ved spisebordet som det naturligste del af Verden, ikke at de spiser med, nej men de deltager i ceremonien og lader os forstå at bagefter er det deres tur
Posted by Picasa