torsdag den 30. april 2009

Plan for rengøring

Mandag Badeværelser
Tirsdag Støvsug
Onsdag Støvaftørring
Torsdag Vådaftørring, Vinduer
Fredag Støvsug. Gulvvask. Badeværelser
Lørdag Vande orkideer
Noget jeg har glemt ?

onsdag den 29. april 2009

Dagligdag



I dag skal jeg gøre rent !
I går var jeg i et hjem hvor de har et rengøringsselskab til at gøre rent hver fjortende dag
Hold op hvor var der rent, ikke en nullermand, ikke noget der lå hvor det ikke skulle.
Jeg synes det ser godt ud, hvorfor ser der ikke sådan ud hos mig ?
Fordi jeg selv skal gøre rent ( og det er ikke sjovt )
Fordi jeg altid har så mange kruseduller og ideer inde i mit hovede,
som jeg absolut skal prøve af.
Fordi . . . . . . . . .
Fordi . . . . . . . . . . .
Posted by Picasa

tirsdag den 28. april 2009

Finito quilt: Fragments of Nature


Yuppie -så er den færdig til "Festival of quilts" i Birmingham i august.
Og jeg kan få ryddet op og begyndt på næste udfordring som er:
International Quilt Festival i Houston Texas med deadline 8 juni
Billedet er ikke af quilten, den må jeg ikke vise :-)
Posted by Picasa

mandag den 27. april 2009

kreative Inch igen




Disse kreative inch har jeg anvendt som pynt på sjaler, tasker, sweaters,
alle steder hvor der trænges til et pift.
og hvor gør der ikke det :)
Posted by Picasa

kreative inch


Mandags tema er kreativ.
Jeg syede disse inch for et par år siden , da
der var en bytte dille igang med andre
artquiltere fra USA.
Det var hvad jeg kunne finde indenfor genren kreativ
Posted by Picasa

lørdag den 25. april 2009

Godt motiv


Hvorfor kan jeg godt lide dette motiv?
Der må være en dybereliggende årsag.
Jeg har engang syet det til forsiden på en taske,
nogen syntes det var provokerende,
andre mente det var dagens vits
Jeg synes det er dagens vits :o)
mon nogen tør kommentere ? :-)

Solen skinner på Fyn og jeg skal til vandet idag
Posted by Picasa

fredag den 24. april 2009

Kloge ord



Drop alle tal der ikke betyder noget. Det inkluderer alder, vægt og højde.


Overlad det til lægen at bekymre sig om dem. Det er det han/hun får sin løn for.


Sørg for kun at have muntre venner. Gnavpotterne trækker dig ned.


Bliv ved med at lære noget. Lær mere om computere, håndværk, havearbejde, hvad som helst.


Lad aldrig hjernen være ubeskæftiget. En slap hjerne er djævelens legeplads. Og djævelens navn er Alzheimers.


Nyd de enkle ting.


Le ofte, længe og højt. Le til du gisper efter vejret.


Tårer kan forekomme. Gennemlev det, sørg og kom videre.


Den eneste der er med os hele livet, er os selv. Vær i live mens du lever.


Omgiv dig med det du holder af, hvad enten det er familie, kæledyr, ting, musik,


planter eller hobbyer, hvad som helst.


Dit hjem er dit fristed.


Værn om dit helbred: Hvis det er godt, så bevar det. Hvis det er ustabilt, så gør det bedre.


Hvis du ikke selv kan gøre det, så få hjælp til det.


Lad være med at føle skyld. Tag hen i indkøbscenteret eller tag på en udlandstur,


men aldrig et sted hen der giver dig dårlig samvittighed.


Sig til dem du elsker at du elsker dem, ved enhver given lejlighed.


sagt af komikeren George Carlin

Udsigt fra min frokosttallerken

Her sidder jeg med min frokosttallerken,
der er ikke noget ulovligt på den,
og havde det været for et år siden havde den ikke set sådan ud;-)
Til gengæld har jeg tabt 10 kilo siden den 11 marts hvor jeg fik konstateret diabetes 2.
Det er jeg vældig godt tilfreds med.
Jeg har lige foretaget en prøve fotografering foran spejlet for at se om det kunne ses,
men det foto har jeg skyndsomt slettet, fy hvor var det ikke pænt, så det må vente til en anden gang indtil jeg kan være synet bekendt ;-))

torsdag den 23. april 2009

Akupunktur

Har jeg prøvet i dag for første gang i mit liv.
Jeg kom humpende ind på mit dårlige knæ,
fik en lang samtale med damen som også er sygeplejerske ( det er da betryggende)
Hun kom til den teori at " noget galt med milten og varme et eller andet,
jeg forstod ikke det hele.
Så fik jeg en masse nåle i , der blev sat strøm til og jeg var helt elektrisk på et tidspunkt.
Halvanden time senere gik jeg ud derfra og glemte helt at have ondt i knæet;-)
Det er da både mystisk og underligt, men hvorfor skulle der ikke være noget om at Kineserne ved meget mere om den slags end vores læger, der er delvist styret af medicinalfirmaerne.
Nu øjner jeg håb forude, nu kan jeg måske få lært at gå ordentlig på mine ben
og ikke gå og tulre og gå skævt
Det ville glæde mig meget om det lykkes,
jeg har fået en ny " nåletid " hos damen

onsdag den 22. april 2009

UFO


Ufærdige objekter: denne fandt jeg i min søgen efter andet,
som jeg ikke fandt.
Så vist jeg erindrer er det et Kaffe Fassett mønster,
jeg var helt vild med ham lige da han kom frem.
Senere ved nærmere eftertanke synes jeg at han er for rodet.
Han er det modsatte af enkelhed og minimalisme
som jeg grundlæggende går ind for.
Måske er det derfor at denne quilt aldrig er blevet færdig,
og den er oveni købet ikke den mest uordentlige af slagsen
Posted by Picasa

tirsdag den 21. april 2009

Fynsk idyl


Her kører jeg ofte forbi og ser den gamle gård.

Dette billede giver ro i mit hovede,
det eneste der river lidt i øjet, er det faste tag,
det skulle være stråtag men alligevel kan jeg godt
forestille mig en hel masse historie, jeg kan næsten høre
sukket over at skulle stille med arbejdskraft
på den nærliggende herregård.
I dag er det fynsk idyl
Posted by Picasa

mandag den 20. april 2009

Møde efter næsten 50 år



I eftermiddag har jeg mødt en pige som jeg gik sammen med
på sykursus for næsten 50 år siden.
Hun bor i en by tæt herved.
Ringede og spurgte om noget vedr. en ny Bernina symaskine,
efter at have læst om mig og mit symaskineshow i en artikel.
Det fandt vi hurtigt ud af og jeg så se alle hendes spændende frembringelser,
meget meget interessant.
faktisk så endte det med at jeg lærte en del nye ting,
hvis ellers jeg kan huske dem alle.
Og så var det at vi fandt ud af at vi havde gået på kursus sammen
for mange år siden, det er da lidt sjovt.
Jeg havde desværre ikke mit fotoapparat med derover, men jeg
husker det næste gang, for der var virkelig noget at komme efter.
Hendes produktion var også i den lidt vilde stil,
tænke sig at vi er to vilde herude på Prærien,
den tanke kan jeg vældig godt lide:-)
jeg har haft en god dag i dag
Posted by Picasa

søndag den 19. april 2009

Inspirations skuffe kig



Godt begyndt, halvt fuldendt ?
ikke i dette tilfælde :-)
tror nok jeg havde en ide om at lave en quilt til en udstilling i USA,
men så kom jeg til det døde punkt hvor ideen fløj bort,
og ansigterne blev lagt i skuffedariet til senere brug.

Nu har jeg igen fået en indbydelse til at deltage,
Houston Texas - deadline 6 juni.
Nu mangler jeg så den helt store inspiration
eller bare en ide.
Det er underligt, men sommetider bobler hovedet med ideer,
til andre tider er der helt tomt
Posted by Picasa

lørdag den 18. april 2009

Hvad er det for et dyr ?


Gæt engang, jeg så det på Børkop Mølle
og mener absolut at det er en sjælden forekomst
Posted by Picasa

torsdag den 16. april 2009

Solen er min yndlingsfarve 2


Dette mønster stammer fra en bog om Dear Jane.
Igen så elsker jeg farven gul/orange

I dag skal jeg til pigekomsammen,
vi er 4 piger der mødes 1 gang om måneden til formiddagskaffe,
her vender vi verdenssituationen og alt andet , samtidig med at vi hygger os gevaldigt.
Senere skal jeg til frisør, det er meget tiltrængt, så jeg regner med at vende tilbage
i eftermiddag med et forbedret look
Posted by Picasa

onsdag den 15. april 2009

Solen er min yndlingsfarve



Jeg elsker at se og sy og planlægge/designe mønstre, former - alt i den stil
Solen er min yndlingsfarve og derfor dette foto af mit lille symenageri.
Der kommer flere, for her er jeg i mit rette es
og har det så godt

tirsdag den 14. april 2009

Virus på balancenerven gir" roser


Jeg har fået roser ( ikke ros :-)
for at have lidt at trøste mig med.
Nu har jeg en virus på balancenerven,
og det er det der gør mig svimmel.
så blev jeg så klog,
men jeg er faktisk ligeglad med om det er det ene eller det andet,
det er ikke nogen rar fornemmelse at være på land og være søsyg.
Men det går væk af sig selv, siger lægen
og det er da en stor trøst.
Indtil da lader jeg bare værd med at virre med hovedet eller få det nedad,
for så går det jo meget godt.
Nu har jeg fået lyst til at sy igen, og det er et mægtig godt tegn.

Nogen der har prøvet at have en virus på balancenerven ??
Posted by Picasa

"26" skærm til computeren



Ny "26" skærm til computeren: Fujitsu/Siemens.
Vi var i dag i Bilka efter noget helt andet, som de imidlertid ikke havde hjemme.
Hvad så ?
Skal man køre den lange vej og ikke have noget med hjem,
nej vel ?
Jeg ransagede min hukommelse hvad var det nu lige jeg ville ha" hvis jeg fandt det rette sted?
Jo en ny skærm til computeren, mon Bilka ka? ja de ka"
Fandt denne fine sorte 26 skærm til kr.2295 hvilket jeg synes er en OK pris.
Vel kommen hjem blev den pakket ud og sat op med det samme og hvilken stor forbedring fra den gamle 19 tommer.
Jeg køber den slags i Bilka fordi de er flinke,
hvis der er problemer får man en ny af slagsen uden at skulle stå skoleret, jeg oplevede det med min HPC5180 all in one printer, der var et eller andet galt, men jeg fik en splinterny ditto.
Det er den slags servive jeg er glad for, jeg gider ikke stå med hatten i hånden og forklare, tingene skal bare virke.
Jeg ved ikke hvorfor der kom to billeder på af skærmen, måske finder jeg ud af at slette det ene .-)

mandag den 13. april 2009

Velkommen på motorcykel


Her kommer min ældste datter på motorcykel
kørende helt fra Odder på en højhellig Pinsedag.
Hun har realiseret en gammel drøm om at køre motorcykel,
og hvor er det fint.
Jeg kender det med de gamle drømme
og hvor mange af dem får vi realiseret ??

Jeg havde i alle mine arbejdsår en drøm om at købe en autocamber
og køre rundt i hver en afkrog i Europa, når jeg blev arbejdsfri,
men hvad blev det til?
ingenting,
for det var da vist for farligt, eller for langt eller for dyrt eller - - - - - - -

Derfor Lis: Hatten af for dit initiativ
Posted by Picasa

søndag den 12. april 2009

Design 2 " Firkant,Trekant,Cirkel"


Da jeg var igang med firkant,trekant og cirkel
blev det også til denne, som er lidt mørkere i udtrykket.
Den er beregnet til at hænge på en hvid væg og
der gør den sig godt.

På Fyn er det helt utrolig flot solskinsvejr,
jeg går en tur i haven, der skal nok være et eller andet
der skal gøres.
Strelitziaen er kommet udenfor,
den stod med 5 lange knopper, men de tørrer væk,
derfor er den smidt ud som straf,
måske kommer den på andre tanker.
God Påskedag
Posted by Picasa

lørdag den 11. april 2009

Design: Firkant Trekant Rund


Art quilt syet i 2007.
Fandt den frem,fordi den siger mig noget om i går,
hvor jeg måtte til vagtlægen i Odense.
Jeg var hundesyg, svimmel, kogte og meget andet.
Kort sagt jeg kan ikke selv regulere den diabetes 2 som jeg har.
Jeg fik en meget kompetent læge, der omgående gav tabletter,
og nu skal der så gå lidt tid for at se om det hjælper.
Stor ros til vagtlæge ordningen, den fungerede ihvertfald i går.
Og til jer der læser dette og er raske:
Ih hvor skal I være glade,
MAN ER PÅ DEN NÅR DER ER NOGET GALT
Tilbage til quilten, den minder mig om de celler som ikke
lukker sig op for insulin og derfor gør een syg
Posted by Picasa

torsdag den 9. april 2009

Fyn med omliggende øer


"Fyn med omliggende øer"
Dette syede jeg for flere år siden, nu hænger det på en væg i et hjem i USA.
Jeg har fundet det frem, fordi jeg kom i tanke om en sjov teori
som en bordherre engang udlagde for mig
at nogle/mange Fynboer ( = øboer :-)) har små sko på,
alt skal være nuttet og småt og
ikke noget må stikke op eller frem, så bliver det klippet ned og i facon.

Jyder har større sko på, idet Jylland er landfast med Europa.
De har et større overblik, de satser.

Har I hørt den teori ??
og hvad siger I til den ??
Posted by Picasa

God Påske

Posted by Picasa

onsdag den 8. april 2009

Crazy Town house

Posted by Picasa

Ny udstykning i Skæv-inge


Nye tekstilkort i Skæv-inge
Flot udstykning med hav og søudsigt
i det dejlige danske land.
Påsken er for døren, gæster er ankommet,
de skal bo i sommerhuset, det synes jeg er fint.
Vejret er helt strålende og alt er Ok
bortset fra at jeg er lidt svimmel
God Påske allesammen
Posted by Picasa

tirsdag den 7. april 2009

Wii sportsgame, golf


Nu har jeg prøvet det :-)
Svigersønnen installerede det, for nu skal svigermor dyrke sport på sine gamle dage:-))
jeg ville prøve at spille golf, for det gjorde jeg jo engang i real life,
indtil jeg blev træt af at gå så langt og af at jeg aldrig blev bedre.
Der måtte en midlertidig om og udflytning af diverse møbler og brændeovn,
for ikke at komme til skade, i kampens hede.
Jeg må lege med det til på mandag hvor det igen skal hjem til Frederiksberg,
men jeg kan allerede nu sige at jeg skal ikke have det spil.
Efter bare to timer er det begyndt at kede mig,
men fint at jeg får lov at pprøve

søndag den 5. april 2009

Mandagstema: Humor


Futte og Lil missen er det nærmeste jeg kan finde i mit billedgalleri.
hver gang jeg kigger på dette foto, sidder jeg med et lille smil om munden,
så det er det nærmeste jeg kan komme mandagens tema
Posted by Picasa

lørdag den 4. april 2009

Rengøringsflip på en lørdag


I dga var dagen hvor støvet på persiennerne,
på klavertangenterne,
og hvor det ellers lægger sig, virkelig kunne ses.
I denne uge har Aldi solgt denne multiafstøver
og den var lige hvad der skulle til.
Flotte persienner, rene klavertangenter, støvfrit tastatur,
bøgerne i reolerne fik også en tur,
nemt hurtigt og billigt,
den var virkelig sine 15 kroner værd
Kan anbefales.

Nu skal jeg drikke eftermiddagskaffe i haven
vejret er helt vidunderligt på Fyn

Posted by Picasa