fredag den 11. september 2009

Vindruer, Efterår,Verona,Opera

 
Vi har en sydvendt pergola på langsiden af garagen.
Lige nu ser den sådan ud, og så er det sensommer/efterår
på den gode måde.
Den gode måde er at vi spiser vindruerne når vi går forbi og hver gang fornemmer jeg noget italiensk, jeg kan lugte det, jeg kan se det for mit indre øje og jeg husker det.
Det var på en kultur/operarejse til Verona.
Vi boede helt vildt godt øverst oppe på et hotel ved Gardasøen, jeg havde bedt om at bo højt oppe , altså fik vi et hus der var sat ned oven på taget og med terrasse hele vejen rundt, kæmpestor lejlighed med alt nødvendigt, ikke luksusiøst men net og pænt.
Hveranden aften kørte vi ud på landet og spiste inden vi fortsatte til Verona hvor vi skulle til Opera. Disse skønne aftener hvor vi sad under et espalier af vindruer og nød den skønne italienske mad, jeg glemmer dem aldrig, og jeg havde store planer om at sådan ville jeg også sidde og spise hjemme i Danmark. Lige nu kan jeg gøre det fordi temperaturen er oppe mod de tyve grader. Derfor er det den helt store nydelse i øjeblikket at spise ude under vindruerne.

Tilbage til operaerne, vi så/hørte 3 nemlig Aida( den flotteste ) Nabucco ( den mest indsmigrende hvad musikken angår) og Barberen i Sevilla ( den absolut ringeste, tynd handling og ditto musik og udførelse)
Posted by Picasa

3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det lyder da som noget, man godt kunne holde ud at gentage...

Jeg er nu ikke så god til hele operaer; har kun oplevet Tryllefløjten, som jo er meget nemt tilgængelig selv for os ignoranter.
Jeg er dog meget god til operauddrag, for jeg elsker at høre de store arier. Men hele operaer er en smule lange, synes jeg.
Wagner tror jeg aldrig nogensinde, jeg når til :-)

Men at bo sådan et sted i nogle dage eller en uges tid - det må have været skønt. Med eller uden operaoplevelserne.
Er det noget, I gør tit, eller var det en af den slags ting, der 'bare' skal prøves en enkelt gang i livet?

ingedk sagde ...

Ikke noget vi gør tit, vi har erfaring for, at det ikke er en god ide at gentage en succes.
Men denne tur var fantastisk, måske også fordi operasanger Edith Guilume var rejseleder og delte ud af sin viden om emnet, meget interessant

kamelia/ Jorun sagde ...

Har desverre aldri vært i Italia, men turen kan jo komme til meg også! Og druene skulle jeg så absolut gjerne ha i hagen. Min venninne plantet en busk i våres og jeg tror jeg skal prøve det samme.
Ha en riktig fin søndag.