lørdag den 24. januar 2009

Jeppe Aakjær : Liv og Sang






1916: Af denne digtsamling er der trykt 300 nummererede eksenplarer,

der vil blive bragt i handelen på Jeppe Aakjærs 50 års fødselsdag den 10 september 1916.

Sådan står der foran på denne lille bog som jeg fandt forleden, her kommer lidt fra bogen:


Store Jon

Store Jon ønskede sig kun 2 tønder land,

to tønder land

og en ko under strand,

eget bo med fred og ro om søndag og søgn,

al hans digt og dyre drøm i tusind arbejdsdøgn.


Oppe på den vilde skrænt han så sig himlen næst.

Hej, for en fest, når det kuled af vest.

Sidde da ved egen ovn, bag egen lo i læ,

lytte trygt til stormens sus i eget hyldetræ.


Fjorden der og huset her så godt som nogen mands, bier i dans om lavendler i krans.

Gavlen gul og vesten hvid,

men døren himmelblå,

skrænten klædt i trip og trap med lam og geder grå.


Rug og byg om brønden tæt med vippers ringlesang,

bønner på stang blandt kartoflerne hang,

havren nikked hid og did og vinked med sin top,

hørren stod så pæn og blå og så troskyldigt op.


Helst hans drøm tog lød af høst, når neg bliver lagt på skrav.

Sol gled i hav under fløjt fra hans nav,

selen skar i skuldren ind, mens vej sit læs han

strid på foden kvinden gik æbag hans vogn og skød


Store Jon bar sin drøm igennem tredive år,

hvidt blev hans hår under slidsomme kår.

Tørvemosen gav ham brød og lejehuset ly,

ingen gud har hørt hans suk og ingen mand hans kny.


Mellem lyng og moser grå han stille lister om,

stærk som en bom omend ryggen er krum,

går hans blik så brat på flugt, hans lyngle rent i stå,

ved jeg længst , hvad store Jon nu atter grubler på






Ingen kommentarer: