Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

mandag den 19. januar 2009

Oprydning og eftertanker

Oprydning er der ikke meget ved.

Her tænker jeg ikke på den daglige oprydning, som er nødvendig og OK

Jeg tænker på de flyttekasser som blev sat ind
i de inderste kælderrum, da vi flyttede i 1995.
Ret ofte har jeg kigget på de kasser men ligeså ofte
er jeg blevet enig om, at jeg ikke orkede at kigge i dem.
Men i dag den 19 januar i det herrens år 2009 hev
jeg en kasse frem: Hvad mon der var i den ? den var tung som et ondt år.

Den var fyldt med gamle bøger og Bo Bedre
Der var gamle salmebøger, en bibel fra 1912, gamle noder, Karnovs lovsamling,
og meget mere. Mange med flotte marmoringer på omslagene,
husker ikke hvad den slags kaldes.

Men jeg faldt i med de gamle BoBedre, de var fra 1989 og frem.
Der var en artikel hvor diverse formgivere forudsagde
hvordan vi kommer til at bo om 30 år:

Rullende vægge, huse af glas,
ting der giver oplevelser,
alt er tilladt om 30 år,
indbyggede tv altre
funktionsrum,
bedsteforældre er hjemmets kerne
osv osv

I BO Bedre fra 1989 fandt jeg en annonce for
Miele opvaskemaskine og vaskemaskine,
de holder i 20 år står der,
og det er så sandt som det er sagt,
for jeg købte begge dele i 1989

og begge maskiner gik i stykker for første gang i 2008.

Nu er de erstattet af nye Mieler,

jeg regner med at de kører min tid ud
og så er jeg godt tilfreds




fredag den 11. januar 2008

God bog

Hvor er det herligt at finde en god bog at læse i de lane vinteraftener og den er her:


Den amerikanske sømand

Levende beskrivelser af Skagen og skagboerne i gribende slægtsroman

Historien om slægten begynder for 100 år siden hos det fattige og barnløse ægtepar Ane og Jens Peter. Mens Jens Peter er bortrejst, sker der et skibsforlis, og den eneste overlevende, en amerikansk sømand, bliver bragt til Anes hus for at komme til hægterne. Næste dag er han forsvundet, men 9 måneder senere føder Ane en dreng, der overhovedet ikke ligner sine forældre. Snakken går, og begivenheden kommer til at præge familien også i de næste generationer. Og hvad blev der egentlig af amerikaneren?

Man kan lugte havet og se landskabet og personerne for sig i denne roman. Samtidig får man fortalt Skagens historie, lige fra fiskerne var så fattige, at de måtte tigge kålstokke fra bagindgangen på Brøndums Hotel, når københavnerne havde spist, til nye fangstmetoder gør dem enormt rige med store huse, tæpper, badeværelser og penge i overflod, og videre til nedgangen igen efter kvotereguleringen